Portræt af kunstner Trine Boesen.

FRA DYSTOPI MOD LYSET

Trine Boesen

Trine Boesen befinder sig midt i en kunstnerisk bevægelse. Efter mange år med dystopiske fortællinger om overforbrug, billedstrømme og menneskets aftryk på verden søger hun nu mod naturen, poesien og lyset.

I sine nye værker undersøger hun forgængelighed, tab og vores måde at være til stede i verden på. Samtidig udfordrer hun sit eget formsprog og arbejder med maleriet på nye måder.

I samtalen fortæller Trine Boesen om behovet for forandring, om naturens betydning og om at turde bevæge sig væk fra det velkendte for at finde et nyt kunstnerisk ståsted.

Vi besøger hende i atelieret midt i processen, hvor nye tanker, materialer og værker langsomt finder deres form.

Ghost Orchid interesserer sig for det, der sker før værket møder publikum. De eksperimenter, materialer, spørgsmål og beslutninger, som er en del af kunstnerens arbejde.

I mødet med Trine Boesen følger vi netop den bevægelse. En proces, hvor noget velkendt bliver udfordret, nye retninger opstår, og værker langsomt finder deres form.

For os er det her, kunsten bliver særlig interessant. Ikke kun i det færdige værk, men i tvivlen, forandringen og de valg, der leder frem til det.

Ghost Orchid går tættere på kunsten og historierne bag.

ET MØDE MED PROCESSEN